Der er flere tilfælde af overspisning, end der er af de andre spiseforstyrrelser tilsammen

Behandling af overspisning

De typiske kendetegn ved overspisning 

Oplevelsen af at mad ikke bruges til at blive mæt, men at maden i stedet er en måde hvorpå du kan få ro. Sådan er virkeligheden for mange, der lider af overspisning. Vægtøgning er et symptom på overspisning, men årsagen til overspisning er følelsesmæssig. Ligesom alle andre spiseforstyrrelser, så bruges overspisning til at ligge låg på dine følelser. Alle mennesker kan få trang til at spise mad, som ikke er ideelt for dem. Det er menneskeligt. Men for en overspiser, så svarer mad til det, som et euforiserende stof gør for en misbruger. Hvis du lider af overspisning, så har du sandsynligvis ofte prøvet at gå på slankekur, fordi du har taget på. Men det er rigtig svært, fordi at en slankekur øger risikoen for, at du ender i en overspisning. Når du starter på slankekur, så bliver noget mad, som du kan lide, taget fra dig, og så sker der nogle psykologiske ændringer hos dig, som holder liv i din overspisning. Det er meget naturligt at tænke: “Jeg stopper mine overspisninger i morgen.” Det er også meget naturligt, at når du vågner dagen efter, så stopper du ikke, fordi at din hjerne slår fra. En følelse af at være fanget, og styret af en spiseforstyrret stemme, der fortæller dig, at du skal købe mere mad, end hvad du dybest set har lyst til. når du handler ind. Dét er hvad det vil sige at være overspiser.

Alarmklokker ved overspisning

  • Overspisninger som ikke efterfølges af kompenserende adfærd
  • Manglende evne til at kontrollere din sult og hvad du spiser
  • Maden bruges som en flugt fra underliggende følelser
  • Forsøg på at skjule dit madindtag for dine omgivelser
  • Dine tanker om mad er sort-hvid tænkning  

Inden du træder ind i indkøbscentret, så lover du dig selv, at i dag skal du ikke overspise. Når du så står i indkøbscentret, så har du kun en ting i tankerne: “2 stykker kage til halv pris. 3 poser chips til 2’s pris. Måske en sidste overspisning. Så stopper jeg i morgen.”

 

Behandling af overspisning 

I et forløb hos mig, så har behandling af overspisning til formål, at give dig friheden tilbage så du igen kan leve et liv uden en spiseforstyrrelse. Udfordringen i forhold til behandling af overspisning er, at mange overspisere oplever, at det er svært og få hjælp, og det er svært at vide, hvor du kan ringe hen. Netop derfor kan det kan føles som om, at folk negligerer spiseforstyrrelsen. Det får dig måske ubevidst, eller bevidst til at tænke: “Hvis andre ikke tager min spiseforstyrrelse alvorligt, så er det nok fordi, at den ikke er alvorlig.” Men jeg håber, at du husker dig selv på, at den tanke ikke er sand.

En spiseforstyrrelse er en spiseforstyrrelse, og alle spiseforstyrrelser fortjener at blive behandlet. Der er en sammenhæng mellem dine tanker og følelser, og hvad du spiser. Når vi taler sammen, så vil det ikke handle om slankekure. Det vil handle om dig, og det vil handle om, hvad det er for nogle undertrykte følelser, som har fanget dig i overspisning. For når vi får bearbejdet det, så vil du helt naturligt opleve at tabe dig. Du fortjener at vi finder frem til hvorfor du overspiser, så du kan få erstattet de destruktive spiseforstyrrede handlinger og tanker med konstruktive handlinger, som hjælper dig til at blive fri for din spiseforstyrrelse. For altid.