Når kampen for sundhed bliver altoverskyggende, og sundhed udvikler sig til noget usundt

Ortoreksi behandling

Tegn på ortoreksi 

Sundhed er umiddelbart ikke en dårlig ting. At være bevidst om hvad du spiser, og sørge for at du får dyrket regelmæssig motion, er noget som vi fra alle sundhedfaglige får af vide er vigtigt. Derfor kan det lyde mærkeligt i nogle menneskers ører, når de hører, at ortoreksi symptomer blandt andet er ekstremt fokus på sundhed og træning. Mange mennesker træner dagligt, og tænker over hvad det spiser. De går op i sundhed uden at lide af en spiseforstyrrelse. Så hvornår er det ortoreksi?

Nogle klassiske symptomer ved ortoreksi er, at dine tanker konstant er centreret om mad og træning i et omfang, som jeg vil tillade mig at sige er usundt for både krop og sind. Når din træning og mad ikke er styret af lyst men af tvang. Indre tvang. Hvis folk tilbyder dig et stykke lagkage, er du ikke i tvivl. Svaret er nej. Hvis svaret er ja, skal du træne ekstra om aftenen, fordi du som udgangspunkt ikke må bryde de regler og ritualer, du har for, hvad du spiser. 

Ortoreksi symptomer

  • Et overdrevet fokus på at være sund, som gør at dit fokus på sundhed er usundt
  • Træning er ikke noget du gør af lyst, det er noget, du føler dig tvunget til
  • Social isolation og at du medbringer egen mad til sociale begivenheder
  • Du planlægger dine måltider dagligt og har en række madregler og ritualer, som ikke må brydes
  • Til forskel for anorektikeren handler det ikke nødvendigvis om mængden af mad, du indtager men om kvaliteten af maden

“Man kan da ikke blive for sund?” Tænker du måske. Men her er det vigtigt at sige, at når du lider af ortoreksi, tager du alle råd om sundhed og træning til et niveau, hvor det er usundt og skadeligt for både kroppen og din livskvalitet. 

Ortoreksi behandlling

Spiseforstyrrelsen ortoreksi kan være svær at opdage. Både for andre men i ligeså høj grad for dig selv. Måske fortæller du dig selv: “Jeg lever meget sundt, men det er mig, der har kontrollen over maden og ikke omvendt.” Træning og sund mad skal gerne have til formål at gøre folk gladere og forbedre deres sundhed. Hvis træningen og maden ikke gør dig gladere, men i stedet styrer din hverdag, er du måske en af dem, som bruger sundheden til at flygte fra nogle svære følelser. I din ortoreksi behandling sætter vi sammen fokus på, hvad det er for nogle følelser, som gør, at du føler behov for at tage sundhed til et ekstremt niveau. Vi får arbejdet med at gøre dig sund. Autentisk sund. Sund på den måde hvor din krop er glad og din psyke er glad. Vi bevæger dig derhen, hvor du kan rumme dine følelser, og ikke føler et behov for at fortrænge dem. Vi bevæger dig derhen, hvor det ikke længere er din ortoreksi, der styrer din træning, men hvor du dyrker motion af lyst og ikke af tvang.